1. Velkommen og dagsorden.<\/p>\n\n\n\n
Velkommen til Folkeuniversitetets virtuelle Coronaforel\u00e6sninger. Dette er den anden af de idehistoriske forel\u00e6sninger om Weimarrepublikken, og den bygger videre p\u00e5 den f\u00f8rste<\/strong>. S\u00e5 hvis du ikke har set den f\u00f8rste, vil det v\u00e6re en fordel at se den f\u00f8rst \u2013 selv om det p\u00e5 ingen m\u00e5de er en foruds\u00e6tning. Den ligger p\u00e5 Folkeuniversitetets youtubekanal<\/p>\n\n\n\n I sidste forel\u00e6sning s\u00e5 vi p\u00e5, at F\u00f8rste Verdenskrig og F\u00f8rste Verdenskrigs afslutning er et absolut brud i den europ\u00e6iske historie, som skabte et historisk ingenmandsland,<\/strong> der med Hannah Arendts ord kun kan beskrives i termerne af et \u2019ikke l\u00e6ngere\u2019 og \u2019endnu ikke\u2019.<\/p>\n\n\n\n I dag skal vi se p\u00e5 f\u00f8lgerne af dette p\u00e5 det politiske omr\u00e5de<\/strong>. Det er ikke mindst her, at mellemkrigstiden og Weimarrepublikken er interessant, for perioden kan virkelig p\u00e5 mange m\u00e5der belyse nogle af de politiske str\u00f8mninger, vi har oplevet de sidste \u00e5r. Ikke mindst populismen, men mere alment ogs\u00e5 alle de diskussioner, vi har haft om, hvad demokrati egentlig er.<\/p>\n\n\n\n 2. Hal Koch og efterkrigstiden<\/p>\n\n\n\n I den nok mest betydningsfulde danske bog om demokrati \u2013 Hal Kochs \u201dHvad er demokrati?<\/em>\u201d fra 1945 – skriver Hal Koch, at<\/p>\n\n\n\n \u201d\u201dVerden er pludselig v\u00e5gnet op og har til sin forbavselse set, at den er blevet demokratisk\u201d. Det var den nemlig ikke f\u00f8r, og i 1930\u2019erne var de vidtskuende og profetiske \u00e5nder ganske sikre p\u00e5, at den heller ikke ville blive det……I trediverne l\u00f8d det med stigende styrke, at \u00e9n ting stod fast: Det vesteurop\u00e6iske demokrati som politisk system havde udspillet sin rolle. <\/em>\u201d1<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n\n\n\n Henning Fonsmark<\/em> har formuleret det n\u00e6sten endnu mere skarpt:<\/p>\n\n\n\n \u201dDen 5. maj 1945 var danskerne sikre p\u00e5, at man var tilh\u00e6nger af demokratiet. Det var det system, der havde sejret og bragt en ende p\u00e5 krigen og p\u00e5 tysk bes\u00e6ttelse af landet. Skulle der v\u00e6re nogen, der havde en anden mening, var de enten parat til at holde k\u00e6ft \u2013 eller de var p\u00e5 vej til at blive sat fast<\/em>\u201d2<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Men har Hal Koch egentlig helt ret i denne p\u00e5stand om, at verden ikke f\u00f8r 1930 var demokratisk. Eller var den i en vis forstand alt for demokratisk, og det var m\u00e5ske det, der var problemet. Ja, det er temaet for denne forel\u00e6sning<\/p>\n\n\n\n 1.1 Efter Anden Verdenskrig skal man bekende sig til det liberale demokrati, hvis man vil tages alvorligt<\/p>\n\n\n\n Anden Verdenskrig bliver forst\u00e5et som demokratiets sejr over nazismen og efter nazismens r\u00e6dsler og senere nederlag skal man derfor efter 2. verdenskrig bekende sig til demokrati, hvis man vil v\u00e6re en legitim stemme<\/strong>., hvilket Fonsmark-citat viser og Hal Koch da ogs\u00e5 bem\u00e6rker:<\/p>\n\n\n\n \u201dSet p\u00e5 denne baggrund virker det un\u00e6gtelig lidt pudsigt, at nu ethvert anst\u00e6ndigt menneske \u2013 og de uanst\u00e6ndige for den sags skyld ogs\u00e5 \u2013 sv\u00e6rger til demokratiet og er villig til at forsikre os om, at den, der ikke er en god demokrat, er en politisk gangster, en politisk forbryder, som man m\u00e5 overveje, om man ikke hellere skal sp\u00e6rres inde. Demokratisk overbevisning – eller i hvert fald udtalelse af demokratisk overbevisning \u2013 er blevet adgangstegn for enhver, der vil accepteres i det p\u00e6ne selskab. S\u00e5 hurtigt omskiftes verdens gunst!.<\/em>\u201d3<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Det er dog vigtigt at forst\u00e5, at det er demokratiet i en bestemt for, man efter anden verdenskrig skal bekende sig til. Nemlig det, vi lidt l\u00f8seligt kan kalde det liberale demokrati <\/strong>med garanterede rettigheder for individet, mindretalsbeskyttelse , magtdeling o.s.v. Det handler alt sammen om at l\u00e6gge gr\u00e6nser ned over magten \u2013 at s\u00f8rge for, at magten ikke bliver for st\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n Og \u2013 og her kommer det afg\u00f8rende: Hvis man forst\u00e5r demokrati som folkestyre, s\u00e5 er det i realiteten et udtryk for, at folkets \u2013 eller m\u00e5ske snarere flertallets – magt bliver begr\u00e6nset<\/strong> efter anden verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n Og det g\u00f8r den fordi mellemkrigstiden viser, hvad der kan ske, n\u00e5r man ikke l\u00e6gger begr\u00e6nsninger ned over flertallets magt. For mellemkrigstiden er i meget h\u00f8j grad demokratiets periode \u2013 stik mod vores umiddelbare fordomme, der jo g\u00f8r den til perioden for nazisme, fascisme og stalinisme. Hvilket den jo faktisk ogs\u00e5 er.<\/p>\n\n\n\n 4. F\u00f8rste Verdenskrig s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5l ved alle styreformer<\/p>\n\n\n\n Som jeg sagde i f\u00f8rste forel\u00e6sning mister alle traditionelle forestillinger deres autoritet med det brud som f\u00f8rste verdenskrig medf\u00f8rer. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 styreformerne \u2013 alts\u00e5 de forskellige institutionelle modeller for, hvordan man kan styre et land. Som den dansk forfatter og konservative politiker Alfred Bindslev skriver i 1920:<\/p>\n\n\n\n \u201dKrigen har kastet alt i smeltediglen. Verden har m\u00e5ttet i st\u00f8beskeen p\u00e5 ny. Det vil snart kendes med usvigelig sikkerhed, at intet i den ny tid ret l\u00e6nge f\u00e5r lov til at friste livet p\u00e5 gammel autoritet. \u00c5ndslivets rammer spr\u00e6nges. Det fosser frem med en v\u00e5rfloms v\u00e6lde\u2026.gamle dogmer afkr\u00e6ves brutalt legitimationspapirer<\/em><\/p>\n\n\n\n 4.1 Det dynastiske styre mister sin legitimitet<\/p>\n\n\n\n Det g\u00e6lder ikke mindst det dynastiske styre.<\/strong> Hele tre store kejserriger var faldet sammen med verdenskrigen: Rusland, Tyskland og \u00d8strig-Ungarn \u2013 foruden det osmanniske rige.<\/p>\n\n\n\n En af Weimartidens store intellektuelle, forfatteren, bladmanden og pacifisten Kurt Tucholsky<\/em> beskriver ret r\u00f8rende, hvordan verden er forsvundet for en \u00f8strigsk general, der nu vender tilbage til en republik i stedet for et kejserd\u00f8mme:<\/p>\n\n\n\n \u201dTo dage f\u00f8r havde vi rejst i en iskold kup\u00e9 fra Budapest til Wien sammen med en kendt \u00f8strigsk general, og da morgenen gryede, og vi skulle tage afsked med hinanden, rejste den granvoksne mand sig med et askegr\u00e5t ansigt og trykkede enhver af os i h\u00e5nden og ville sige: \u201dMine herrer \u2013 Gud bevare\u2026..\u201d Han kunne ikke tale f\u00e6rdig, og i kupeen var der n\u00e6ppe \u00e9n, der ikke fik t\u00e5rer i \u00f8jnene. Vi f\u00f8lte, at her gik et liv i stykker. Hvor forskellig end vores holdning til krigen var \u2013 s\u00e5 anede vi, at denne mand s\u00e5 noget g\u00e5 til grunde, som han kompromisl\u00f8st og uden forbehold havde troet p\u00e5 i hele sit lange liv.<\/em>\u201d4<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Der var godt nok stadig kongeriger tilbage, men de var alle sammen konstitutionelle kongeriger med et indskr\u00e6nket monarki<\/strong>. Da Christian X<\/em> fors\u00f8ger sig med en rest af dynastisk styre, f\u00e5r han klart at vide, at den tid er forbi.<\/p>\n\n\n\n 4.2 \u2013 og aristokratiet sin autoritet<\/p>\n\n\n\n Samtidig med, at det dynastiske styre mister autoritet, sker det samme med aristokratiet.<\/strong> Adelen havde faktisk st\u00e5et forbl\u00f8ffende st\u00e6rk i 1800-tallet \u2013 t\u00e6nk p\u00e5 Estrup herhjemme, og i England er sker det f\u00f8rst i 1906, at man f\u00e5r en regering med flere borgerlige end adelige ministre. Men efter krigen er det som om, at aristokratiets aura og autoritet ogs\u00e5 forsvinder med den gamle verden. Herhjemme er gullashbaronerne<\/strong> muligvis ogs\u00e5 med til at sv\u00e6kke forestillingerne om livet p\u00e5 godserne, og vi f\u00e5r i 1919 lensafl\u00f8sningsloven<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Men ogs\u00e5 1915-grundloven g\u00f8r op med den privilegerede valgret og medhj\u00e6lperloven af 1921, der afl\u00f8ser tyendeloven, g\u00f8r op med herskabets ret til at ud\u00f8ve myndighed over for tyendet. Nu bliver der tale om ansat medhj\u00e6lp i stedet for underlagt tyende.<\/p>\n\n\n\n 4.3 Det liberale borgerskab mister ogs\u00e5 sin magt og position<\/p>\n\n\n\n Men ogs\u00e5 den klasse, der p\u00e5 mange m\u00e5der havde v\u00e6ret dominerende i tiden op til f\u00f8rste verdenskrig mister sin prestige. Nemlig det liberale borgerskab i de store byer. Deres trosgrundlag har Stefan Zweig beskrevet aldeles glimrende<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n \u201dDet nittende \u00e5rhundrede var ud af liberalistisk idealisme \u00e6rligt overbevist om at v\u00e6re p\u00e5 den lige og ufejlbarlige vej mod \u201dden bedste af alle verdener\u201d. Med foragt s\u00e5 man ned p\u00e5 tidligere epoker med deres krige, revolter og hungerkriser som p\u00e5 tidsrum, da menneskene endnu var umyndige og ikke tilstr\u00e6kkelige oplyste; – men nu var det kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om \u00e5rtier, inden den sidste rest af ondskab og vold ville v\u00e6re endelig overvundet. Denne tro p\u00e5 det uafbrudte og uopholdelige \u201dfremskridt\u201d havde for hin tidsalder ligefrem en religions styrke i sig; man troede allerede mere p\u00e5 dette \u201dfremskridt\u201d end p\u00e5 Bibelen, og man mente, det var uomst\u00f8deligt bevist gennem de nye vidundere i videnskab og teknik, som hver dag bragte med sig….P\u00e5 tilbagefald til barbariet s\u00e5som krige mellem Europas folk troede man lige s\u00e5 lidt som p\u00e5 hekse og gengangere; vore f\u00e6dre var st\u00e6digt og vedvarende gennemtr\u00e6ngt af troen p\u00e5 den usvigeligt bindende kraft, som indeholdtes i tolerance og koncillians. De mente \u00e6rligt og redeligt, at alle gr\u00e6nser og divergenser mellem nationer og konfessioner lidt efter lidt ville glide over i et humanitetens f\u00e6llesskab, og at derved de h\u00f8jeste goder: fred og sikkerhed ville blive den samlede menneskehed til del.<\/em>\u201d5<\/sup><\/a><\/p>\n\n\n\n Det liberale borgerskab mente, at det var dem, der burde styre \u2013 ogs\u00e5 under et demokrati. Som Orla Lehmann udtrykte det: De begavede, de dannede og de formuende \u2013 skal styre.<\/p>\n\n\n\n 5 Legitimering alene ud fra folket<\/p>\n\n\n\n Efter F\u00f8rste Verdenskrig har ingen af de gamle autoriteter derfor ikke nogen magt l\u00e6ngere. Styrerne skulle nu legitimere sig, og de kunne \u2013 som vi har v\u00e6ret inde p\u00e5 \u2013 ikke l\u00e6ngere legitimere sig ud fra tradition eller ud fra aristokratiske tankegange. Det eneste legitimeringsgrundlag var faktisk folket<\/strong>: Folkesuver\u00e6niteten var blevet altr\u00e5dende.<\/p>\n\n\n\n I 1931 skriver den spanske forfatter Jose Ortega y Gasset<\/em> bogen \u2019massernes opr\u00f8r I den beskriver han sin egen tid som massernes tid:<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u201dM\u00e6ngden er pludselig blevet synlig og har installeret sig p\u00e5 samfundets yndlingspladser. Hvis den fandtes tidligere holdt den sig i ubem\u00e6rketheden, i baggrunden p\u00e5 den sociale scene; nu er den tr\u00e5dt frem i rampelyset, den er blevet hovedpersonen. Der eksisterer ikke l\u00e6ngere hovedroller: der er kun kor<\/em>\u201d6<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Og han skriver ret sjovt om 1800-tallet: \u201d<\/strong>folket vidste godt, at det var suver\u00e6nt, men det troede ikke p\u00e5 det<\/strong><\/em>\u201d<\/strong>7<\/sup><\/a><\/sup>. Det lod \u2019mindretallet\u2019 – alts\u00e5 de bedre kvalificerede \u2013 formulere et program, som de s\u00e5 tilsluttede sig..<\/p>\n\n\n\n Man kan sige, at man afstryger sig almuebevidstheden.<\/p>\n\n\n\n 7. Demokratiets dominans: Selv \u00e5benlyst ikke-liberale str\u00f8mninger h\u00e6vder, at de er demokratier.<\/p>\n\n\n\n Alle er s\u00e5ledes enige om, at hvis et styre skal have legitimitet, s\u00e5 skal det hvile p\u00e5 folket. Det skal alts\u00e5 v\u00e6re folkestyre \u2013 eller p\u00e5 gr\u00e6sk. Demokrati. Demokratiet bliver derfor i denne forstand den eneste legitime styreform.<\/p>\n\n\n\n At demokratiet har f\u00e5et en s\u00e6rlig status med krigens afslutning kan ses af, at lande i mellemkrigstiden som helt \u00e5benlyst ikke er demokratiske set ud fra en liberal vinkel, postulerer, at de er demokratier \u2013 bare af en bedre ar<\/strong>t.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00e6lder f.eks. Sovjetunionen<\/strong>, hvor kommunisterne h\u00e6vder, at valgene i de kapitalistiske lande ikke viser den \u00e6gte folkevilje, fordi folket er fordrejet af pressen, af \u00f8konomiske magter o.s.v., og at kommunismen derfor f\u00f8rst muligg\u00f8r, at den sande folkevilje kommer frem8<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Komintern skriver s\u00e5ledes i 1928:<\/p>\n\n\n\n \u201dSovjetstaten som h\u00f8jeste udtryk for demokratiet, det proletariske demokrati, st\u00e5r i skarp mods\u00e6tning til det borgerlige demokrati, denne maskerede form for bourgeoisiets diktatur<\/em>.\u201d9<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n\n\n\n Men det g\u00e6lder ogs\u00e5 fascisterne.<\/strong> Den italienske fascistiske filosof Giovanni Gentile h\u00e6vdede, at \u201dDen fascistiske stat\u2026.er en folkets stat, og, som s\u00e5dan, den demokratiske stat par excellence<\/em>.\u201d10<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Og juristen og retst\u00e6nkeren Carl Schmitt skriver direkte:<\/p>\n\n\n\n \u201dbolsjevisme og fascisme er derimod, som alle diktaturer, ganske vist antiliberale, men ikke n\u00f8dvendigvis antidemokratiske<\/em>\u201d11<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Det, der var til diskussion, var ikke, om det var folkets vilje, der var politikkens grundlag, men om folkets vilje skulle manifestere sig igennem det parlamentariske demokrati, eller om man s\u00e5 at sige kunne springe parlamentet over og lade folkeviljen manifestere sig i en person eller et parti<\/strong> \u2013 Mussolini eller kommunistpartiet12<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n 7.2 Demokratiet i mellemkrigstiden \u2013 parlamentarismen er kontroversielt, demokratiet er det ikke.<\/p>\n\n\n\n Mange af de politiske str\u00f8mninger, som vi senere har tolket som modstandere af demokratiet, er det alts\u00e5 ikke helt i den grad, som vi har troet. Det er m\u00e5ske snarere modstandere af parlamentarismen. <\/strong>Stauning <\/strong><\/em>m\u00e5 s\u00e5ledes i 1923 skriver en lille bog med titlen:<\/strong><\/p>\n\n\n\n \u201dParlamentarisme eller Diktatur. Kan Parlamentsleden helbredes. Et politisk stridsskrift\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n Man er enige om, at folket er fundamentet og at styreformen derfor i en eller anden form skal v\u00e6re folkestyre. Men man er i brede kredse skeptiske over for parlamentarismen.<\/p>\n\n\n\n En af de danske nykonservative, Thorkild Gravlund ben\u00e6vner sig selv som v\u00e6rende \u2019revolution\u00e6r nationalist\u201d og skriver, at \u201d\u2019Parlamentarismens indbo, der ikke er arvegods, men indf\u00f8rte marskandiservarer\u2019 skulle v\u00e6k, kasseres som \u2019en gammel kassebog, som et opslidt v\u00e6rkt\u00f8j<\/strong><\/em>\u2019\u201d13<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n I Tyskland spiller det en rolle, at det parlamentariske demokrati er blevet p\u00e5tvunget landet udefra:<\/strong> Det var simpelt hen en betingelse for v\u00e5benstilstanden \u2013 is\u00e6r fra Wilson og amerikanernes side. Desuden spillede det en stor rolle, at krigen havde skabt national enighed, men freden medf\u00f8rte splittelse blandt befolkningsgrupper og partier. Noget, der ikke mindst viste sig i et dysfunktionelt parlament.<\/p>\n\n\n\n 7.3 Det er \u2019folkeviljen\u2019, der skal komme til udtryk \u2013 og det sker m\u00e5ske bedst gennem diktaturet er p\u00e5standen: Det plebiscit\u00e6re demokrati<\/p>\n\n\n\n Over for det parlamentariske demokratis opfattelse optr\u00e6der i 1920\u2019erne en opfattelse af demokratiet, hvor folkets vilje kan komme til udtryk direkte uden om parlamentariske valg og den slags. Nemlig gennem en leder eller et parti, som er et med folket. Det er udtryk i Carl Schmitts beskrivelse af demokrati som v\u00e6rende et styre, hvor der er identitet mellem folket og dets leder \u2013 af identiteten mellem de regerende og de regerede. Er der denne overensstemmelse er styret demokratisk \u2013 uanset om der bliver afholdt valg eller ej.<\/p>\n\n\n\n Denne opfattelse kaldes det plebiscit\u00e6re demokrati:<\/strong> Det er en demokratiopfattelse, der g\u00e5r ud fra eksistensen af et folk <\/strong>\u2013 popolus\/plebs\/plebis \u2013 der har \u00e9n vilje, der bedre kommer til udtryk direkte gennem en f\u00f8rer\/et parti og folkets opbakning(akklamation) til dette parti\/denne f\u00f8rer, end det parlamentariske demokrati, der er kendetegnet ved s\u00e6rinteresser, politikersnak o.s.v.14<\/sup><\/a><\/sup>. Det fordrer jo selvf\u00f8lgelig at folket er homogent og kun har \u00e9n vilje<\/strong>. Det er hele humlen ved det, og det f\u00e5r vi forh\u00e5bentlig mulighed for at komme tilbage til i en senere forel\u00e6sning<\/p>\n\n\n\n Et rige, et folk, en f\u00f8rer<\/p>\n\n\n\n I et s\u00e5dan styre hersker den rene identitet mellem folket og lederen<\/strong>. Der er ingen afstand mellem lederen og folket, fordi de er et \u2013 folket er et med lederen, og lederen er et med folket<\/strong>. Det er det perfekte demokrati<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Det viser, at man ikke skal \u00f8nske sig det perfekte demokrati.<\/strong> M\u00e5ske bestod fejlen i mellemkrigstidens demokratiforst\u00e5else i, at man str\u00e6bte efter at g\u00f8re demokratiet perfekt. Str\u00e6bte efter, at der ikke m\u00e5tte v\u00e6re noget skel mellem politikere og folk. Man fristes til at udr\u00e5be et leve for fremmedg\u00f8relse og politikerlede. Det er det, der holder demokratiet sundt.<\/p>\n\n\n\n Populismen som efterkrigstidens svar p\u00e5 det plebiscit\u00e6re demokrati<\/p>\n\n\n\n Efter anden verdenskrig bliver denne plebiscit\u00e6re bev\u00e6gelse erstattet af den populistiske bev\u00e6gelse, der i det ydre anerkender parlamentet og parlamentariske valg<\/strong>, men som i en vis forstand mener, at parlamentsvalget kun skal bekr\u00e6fte en folkevilje, der allerede eksisterer ude i folket \u2013 det \u00e6gte folk<\/strong>. Hvis valget derfor ikke f\u00f8rer til populisternes sejr, er det ikke l\u00e6ngere et legitimt valg. Folkets vilje eksisterer, som den italiensk-amerikanske demokratiforsker Nadia Urbinati udtrykker det, ex ante<\/strong><\/em> \u2013 det vil sige, at den eksisterer allerede inden, at valget har fundet sted15<\/sup><\/a><\/sup>. Hun skriver videre, at populismen bevarer forestillingen om det repr\u00e6sentative demokrati, men g\u00f8r det ud fra ideen om en leder, som inkarnerer folket. P\u00e5 den m\u00e5de forsvinder skellet mellem folk og leder.<\/p>\n\n\n\n Den italiensk-amerikanske demokratiforsker Nadia Urbinati viser i hendes fremragende bog \u2019Me the people\u2019(2019), at den populistiske leder fors\u00f8ger at skabe den direkte repr\u00e6sentation ved at h\u00e6vde, at der ingen afstand er mellem ham og folket, fordi han <\/strong>inkarnerer<\/strong><\/em> folket<\/strong>. Han er lige som folket \u2013 i mods\u00e6tning til den korrupte elite \u2013 ja, han er et med folket. Som Hugo Chavez <\/em>sagde: \u201dJeg er ikke mig selv\u2026.Jeg er ikke et individ. Jeg er folket<\/em>\u201d. Eller som Trump udtrykte det, da han blev indsv\u00e6rget som pr\u00e6sident: i dag giver vi ikke magten fra en regering til en anden, i dag tager vi magten fra Washington D.C og \u201d giver den tilbage til jer, det amerikanske folk\u201d<\/strong>. Og lige som folket er et, helt og udelt, s\u00e5 m\u00e5 magten ogs\u00e5 v\u00e6re det Derfor er populismen et demokrati, der udfolder sig mellem folket og lederen \u2013 om det s\u00e5 er Macron, Chavez, Trump eller Orban \u2013 ikke mellem v\u00e6lgerne og det splittede parlament. .<\/p>\n\n\n\n Hvis lederen inkarnerer folkets vilje, er enhver indskr\u00e6nkning af lederens magt en forhindring for, at folkets vilje bliver gennemf\u00f8rt<\/strong>. Derfor har populister det s\u00e5 sv\u00e6rt med de konstitutionelle regler om magtens begr\u00e6nsning og deling<\/strong>. N\u00e5r populismen oph\u00f8rer med at v\u00e6re opr\u00f8r, men i stedet for kommer til magten, vil den derfor fors\u00f8ge at fjerne de begr\u00e6nsninger, der i et konstitutionelt demokrati l\u00e6gges p\u00e5 magten,<\/strong> deriblandt den begr\u00e6nsning som parlamentet l\u00e6gger ned over pr\u00e6sidenten eller den begr\u00e6nsning, som domstolenes magt l\u00e6gger p\u00e5 det ledende partis magt. Det ser vi i Polen, Ungarn, Venezuela og i en vis grad ogs\u00e5 i USA i disse \u00e5r \u2013 og helt aktuelt i Ungarn<\/strong>. Derfor medf\u00f8rer beg\u00e6ret efter det perfekte demokrati en \u00f8del\u00e6ggelse af alle de konstitutionelle begr\u00e6nsninger og regler, som sikrer, at demokratiet ikke ender i et nyt diktatur \u2013 flertallets diktatur.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Von Papen: En sloganplatform for mange demagoger<\/p>\n\n\n\n Hvis vi vender tilbage til mellemkrigstiden, s\u00e5 skriver selv von Papen<\/em> \u2013 den sidste mere eller mindre diktatoriske kansler inden Hitler \u2013 at \u201dErfaringen fra Weimarperioden viser, at den s\u00e5kaldte folkets vilje var intet andet end en slogan-platorm for mange demagoger<\/em>\u201d. Det skal dog siges, at von Papen skriver dette i et tilbageblik i sine erindringer efter krigen.<\/p>\n\n\n\n 7.1 Efter krigen: det liberale, parlamentariske demokrati<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 grund af disse erfaringer med det plebiscit\u00e6re demokrati<\/strong> \u2013 det demokrati, der ville skabe en enhed af folk og leder eller f\u00f8rer \u2013 s\u00f8rger man efter Anden Verdenskrig for at begr\u00e6nse demokratiet. For at g\u00f8re det bedre ved at g\u00f8re det mindre perfekt. Man sikrer mennesket rettigheder, s\u00e5 at et flertals magt ikke kan kr\u00e6nke det enkelte individs menneskelighed og frihed \u2013 man s\u00f8rger for magtdeling, for at ramme magten ind med st\u00e6rke konstitutioner o.s.v.<\/p>\n\n\n\n Hvad er s\u00e5 det liberale demokrati. Ja, y Gasset har i samtiden en meget godt bud p\u00e5 det:<\/p>\n\n\n\n \u201dDen politiske form, der repr\u00e6senterer den h\u00f8jeste grad af vilje til f\u00e6llesskab, er det liberale demokrati. \u2026.. Liberalisme er det politiske retsprincip, if\u00f8lge hvilken den offentlige magt begr\u00e6nser sig selv, sk\u00f8nt den er alm\u00e6gtig, og s\u00f8ger, til og med p\u00e5 egen bekostning, at give spillerum for anderledes t\u00e6nkende i den stat, den styrer; d.v.s. den anerkender dem, der ikke slutter sig til majoriteten. Liberalismen er … den ret, majoriteten indr\u00f8mmer minoriteterne, og er derfor den \u00e6dleste r\u00f8st, som har lydt p\u00e5 vor klode. Den proklamerer sin beslutning om at leve i f\u00e6llesskab med modstanderen og, hvad mere er, med den svage modstander.<\/em>\u201d16<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n I forhold til den krise, vi har lige \u00f8jeblikket, er det m\u00e5ske af betydning, at vi allerede har haft de populistiske bev\u00e6gelser. I 1918 dukkede de op i kraft af krisen, i dag ligger de p\u00e5 den side af det skel, som krisen udg\u00f8r, som allerede er der. Derfor beh\u00f8ver krisen ikke at betyde mere populisme.<\/p>\n\n\n\n 1<\/a> Hal Koch: Hvad er demokrati?, Gyldendal 1991, s. 7-8<\/p>\n\n\n\n 2<\/a> Her citeret efter Nevers(2011), 199<\/p>\n\n\n\n 3<\/a>Hal Koch: Hvad er demokrati?, Gyldendal 1991, s. 8<\/p>\n\n\n\n 4<\/a>Kurt Tucholsky: Udvalgte skrifter, Bibliotek Rhodos 1976, s. 60<\/p>\n\n\n\n 5<\/a> Stefan Zweig: Verden af i g\u00e5r(Lindhard og Ringhof) 12-13.<\/p>\n\n\n\n 6<\/a>Jos\u00e9 Ortega y Gasset: Massernes Opr\u00f8r, Gyldendals Ugleb\u00f8ger 1964, s. 15<\/p>\n\n\n\n 7<\/a>Jos\u00e9 Ortega y Gasset: Massernes Opr\u00f8r, Gyldendals Ugleb\u00f8ger 1964, s. 25<\/p>\n\n\n\n 8<\/a>Jfr Carl Schmitt: Die geistesgeschichtliche Lage des heutigen Parlamentarismus, Dunker & Humblot 1985, s. 38, og p\u00e5 dansk: Carl Schmitt: Parlamentarismens krise, Informations Forlag 2017, s. 36<\/p>\n\n\n\n 9<\/a>Her citeret efter: Erik Ib Schmidt: 30 Aars Kommunistisk Politik, Munksgaard 1948, s 68<\/p>\n\n\n\n 10<\/a>Citeret efter Jan-Werner M\u00fcller: Contesteting Democracy, Yale University Press 2013, s 4<\/p>\n\n\n\n 11<\/a>Carl Schmitt: Parlamentarismens krise, Informations Forlag 2017, s. 37 (Carl Schmitt: Die geistesgeschichtliche Lage des heutigen Parlamentarismus, Dunker & Humblot 1985, s. 22)<\/p>\n\n\n\n 12<\/a>\u201dIn a very specific sense, then, the Eruopean twentieth century, after the First World War, was an age of democracy. Not all European states had become democratic. On the contrary, many of the newly established democracies were destroyed during the 1920s and 1930s, in the eyes of many Europeans making forms of dictatorships seem the obvious way for the future. But even the political experiments that stridently defined themselves against liberal parliamentary democracy -s tate socialism as it actually existed and the fully Communist society it promised on the one hand, and fascism on the other \u2013 played on the register of democratic values. And sometimes the claimed that they were the real thing\u201d.(Jan-Werner M\u00fcller: Contesteting Democracy, Yale University Press 2013, s 4)<\/p>\n\n\n\n 13<\/a>Christian Egander Skov: Konservatisme i mellemkrigstiden, Aarhus Universitetsforlag 2016, s 63<\/p>\n\n\n\n 14<\/a>S\u00f8ren Hviid Pederser: Carl Schmitt, Jurist og \u00d8konomforbundets Forlag 2011, s. 63-64<\/p>\n\n\n\n 15<\/a>Nadia Urbinati: Me the People: Harvard University Press 2019, s. 165<\/p>\n\n\n\n