Folkeuniversitetets Coronaforel\u00e6sninger.<\/p>\n\n\n\n
3. forel\u00e6sning<\/p>\n\n\n\n
1. Velkommen og dagsorden.<\/p>\n\n\n\n
Velkommen til Folkeuniversitetets virtuelle Coronaforel\u00e6sninger. Dette er den tredje af de idehistoriske forel\u00e6sninger om Weimarrepublikken, og den bygger videre p\u00e5 de to f\u00f8rste, men kan sagtens ses uafh\u00e6ngigt af dem.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Sidste gang s\u00e5 vi p\u00e5 f\u00f8lgerne p\u00e5 det politiske omr\u00e5de af den undergang af verden af i g\u00e5r, som F\u00f8rste Verdenskrig f\u00f8rer med sig, og vi s\u00e5 p\u00e5 noget af det mest sp\u00e6ndende i Weimarrepublikken, nemlig den meget rige og levende debat om, hvad demokrati er. En debat, der har v\u00e6ret h\u00f8jaktuel de seneste \u00e5r, og hvor debatten faktisk kunne kvalificeres noget, hvis der var et st\u00f8rre kendskab til den debat, man havde i mellemkrigstiden.<\/p>\n\n\n\n I dag skal vi se p\u00e5 et andet omr\u00e5de, hvor f\u00f8lgerne f\u00e5r mindst lige s\u00e5 stor betydning. Nemlig forholdet mellem generationerne og forholdet mellem k\u00f8nnene. Jeg vil gerne p\u00e5 forh\u00e5nd advare de herrer, der ser denne video. I dag bliver ikke nogen forn\u00f8jelse. Vi skal nemlig se p\u00e5 nedbrydningen af det borgerlige, maskuline jeg. Den person, der havde haft det s\u00e5 godt i kejserriget og dengang levede i overbevisningen om egen selvf\u00f8lgelig storhed.<\/p>\n\n\n\n 3. Det borgerlige, maskuline subjekt fra kejsertiden<\/p>\n\n\n\n Den karakterfaste, solide <\/strong>borgerlige mand fra tiden f\u00f8r krigen<\/strong> er<\/strong> skildret med bidende ironi i Paludans <\/em>\u2019Fuglene omkring fyret<\/em>\u2019. Det er Apoteker Tengelsen<\/em>, som hovedpersonen Johan kommer i l\u00e6re hos:<\/p>\n\n\n\n \u201dBlandt meget andet m\u00e5tte man misunde denne mand hans sikre d\u00f8mmekraft, hans lykkelige evne til at gennemskue tingene og sige det forl\u00f8sende ord. \u00c5renes voksende indsigt havde gjort ham til landets, verdens, ja universets urokkelige dommer. Det faste punkt, som Arkimedes, der dog havde evner, forg\u00e6ves s\u00f8gte, det havde Tengelsen lykkeligt fundet sig selv. Han var Verdens-konstanten, problemet, divideret med Tengelsen, gav en anskuelig og p\u00e5lidelig l\u00f8sning. Denne mand levede i vor verden, men verden vidste kun lidet derom. Han var som en m\u00e6gtig dommer i en tom sal<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 en lille anekdote fra Kejserrigets Tyskland fort\u00e6ller om den enorme selvf\u00f8lelse: b\u00e5de Tyskland f\u00f8r krigen og den patriarkalske mand havde i Kejserrigets kultur.<\/p>\n\n\n\n \u201dDa Bismarck havde sammenkaldt en international konference og ville tage plads ved forhandlingsordet med de \u00f8vrige statsm\u00e6nd, blev alle deltagerne pludselig grebet af nerv\u00f8sitet. For det var nok et stort bord, men det var rundt! Og ved et rundt bord er det med den bedste vilje ikke muligt at overholde nogen plads- og rangordning! Men Bismarck smilede, satte sig og sagde: \u201dHvor jeg sidder, er altid \u00f8verst\u201d<\/em>\u201d.<\/p>\n\n\n\n Men dette jeg forvitrer med F\u00f8rste Verdenskrig. Selv om bogen er skrevet f\u00f8r krigen, s\u00e5 er hele denne bev\u00e6gelse glimrende skildret af <\/strong>Thomas Mann<\/strong><\/em> i <\/strong>Huset Buddenbrock<\/strong><\/em>, som f\u00e5r Nobelprisen i 1929. Herhjemme kender vi det fra Lise N\u00f8rg\u00e5rds mandefigurer i <\/strong>Matador<\/strong><\/em>.<\/strong> De forvitrer mere eller mindre alle sammen. Der er ikke en eneste solid mand i Matador: Grisehandleren bliver aldrig en dag over 5 \u2013 hvilket Ingeborg ogs\u00e5 fort\u00e6ller ham, hun siger direkte, at han er et pattebarn \u2013 Mads Skjern sidder til sidst og hulker, L\u00e6gen f\u00e5r aldrig friet og m\u00e5 tage fra byen. Den eneste mand med en st\u00e6rk karakter, der holder hele vejen igennem, er baronen, men han repr\u00e6senterer ogs\u00e5 som adelig en anden tid \u2013 den f\u00f8r-moderne, aristokratiske tidsalder.<\/p>\n\n\n\n 4. De \u00e6ldres autoritet bryder sammen<\/p>\n\n\n\n Kejserrigets kultur var <\/strong>en meget gammel patriarkalsk verden. En verden, hvor de \u00e6ldre har autoritet, fordi de er \u00e6ldre.<\/strong> Dette bryder fuldkommen sammen med F\u00f8rste Verdenskrig, fordi det jo er f\u00e6drenes generation, der har svigtet. Man opfattede ogs\u00e5 F\u00f8rste Verdenskrig som en krig, hvor en gammel patriarkalsk, militaristisk, reaktion\u00e6r generation havde ofret den unge generation til ingen verdens nytte<\/em>. Det skal vise sig at v\u00e6re lidt mere kompliceret, for der er jo ogs\u00e5 dem, der mente, at den gamle generation ikke var i stand til at gennemf\u00f8re krigen \u2013 og derfor tabte den<\/strong>. Men i begge tilf\u00e6lde er positionen, at den \u00e6ldre generation fundamentalt har fejlet.<\/p>\n\n\n\n Dette skildres i Intet nyt fra vestfronten<\/em>, hvor hovedpersonen beskriver, hvordan deres l\u00e6rer, Kantorek, havde fyldt eleverne med patriotiske f\u00f8lelser og f\u00e5et dem til at melde sig til krigstjeneste:<\/p>\n\n\n\n \u201dI gymnastiktimerne holdt Kantorek s\u00e5 lange foredrag, at vores klasse endelig med ham i spidsen marcherede i trop hen til udskrivningskontoret og meldte sig. Jeg ser ham endnu for mig, da han lynede med \u00f8jnene bag brilleglassene og hjertegrebet spurgte os: \u201dI g\u00e5r da med, kammerater?\u201d<\/em>\u201d3<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Men krigen bliver noget helt andet, end det som l\u00e6rere og andre autoriteter har stillet i udsigt og Remarque skriver derfor om l\u00e6rerne, og den \u00e6ldre generation i bred almindelighed:<\/p>\n\n\n\n \u201dMen netop derfor gik de bankerot i vores \u00f8jne\u2026.. nu kunne vi skelne, vi havde med \u00e9t l\u00e6rt at se. Og vi s\u00e5, at intet af deres verden ville blive st\u00e5ende tilbage. Vi var pludselig alene \u2013 og alene m\u00e5tte vi klare os igennem.<\/em> \u201d.<\/p>\n\n\n\n Den tyske teolog Friedrich Gogarten siger i begyndelsen af 1920\u2019erne:<\/p>\n\n\n\n \u201dI dag ser vi jeres verden g\u00e5 til grunde\u2026.I m\u00e5 ikke forlange af os, at vi stemmer imod undergangen. For I har l\u00e6rt os at forst\u00e5 den. Nu gl\u00e6der vi os kun over undergangen, for man lever ikke gerne blandt lig<\/em>\u201d.!<\/p>\n\n\n\n Det er da rene ord for pengene!<\/p>\n\n\n\n Mange er af den overbevisning, at en af \u00e5rsagerne til, at det tyske ungdoms- og studenteropr\u00f8r bliver s\u00e5 radikaliseret, skal findes i den frav\u00e6rende f\u00e6dregeneration<\/strong>: At f\u00e6drene enten var d\u00f8de, invaliderede eller \u00f8delagt psykisk under Anden Verdenskrig. Men vi skal huske p\u00e5, at noget tilsvarende g\u00f8r sig g\u00e6ldende efter F\u00f8rste Verdenskrig. Det er ogs\u00e5 et tema i Babylon Berlin.<\/p>\n\n\n\n 4.1 Verden tilh\u00f8rer de overlevende unge<\/p>\n\n\n\n Men p\u00e5 grund af faderfigurens kn\u00e6k er 1920\u2019erne – \u2019de gyldne tyvere \u2019 – i en vis forstand det f\u00f8rste ungdomsopr\u00f8r.<\/strong> Med jazz, korte kjoler, kort h\u00e5r og et hav af forskellige vovede danse. Da der sidste \u00e5r var en udstilling om Weimartiden i det historiske museum i Berlin, var eksemplet p\u00e5 det unge look med det korte pageh\u00e5r ingen ringere end Asta Nielsen.<\/p>\n\n\n\n D<\/strong>et absolutte brud, <\/strong>vi talte om allerede i f\u00f8rste forel\u00e6sning, skaber<\/strong> paradoksalt <\/strong>nok<\/strong> en stemning af optimisme i ungdommen:<\/strong>Eller for at referere til Cabaret: Tomorrow belongs to me <\/strong>\u2013 som netop den unge dreng synger. \u201dThe morning will come whenn the world is mine. Tormorrow belongs to me.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Carl Zuckmayer<\/em> skriver i sine erindringer, at selvf\u00f8lgelig var der mange sorger efter krigen, men der var ogs\u00e5 en ungdommelig optimisme<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n \u201dVi, der havde undg\u00e5et d\u00f8den i krigen, havde f\u00f8rst nu vundet livet, som realitet, som en str\u00f8m, der bringer frem, som h\u00e5b, og vi kastede fortidens ballast bag os: V\u00e6k med den. Her kommer den nye tid<\/em><\/p>\n\n\n\n Tiden, s\u00e5dan troede vi, virkede for os og var p\u00e5 vores side…Fremtiden, s\u00e5dan t\u00e6nkte vi, ville tilh\u00f8re os..<\/em>\u201d.<\/p>\n\n\n\n Det minder jo meget om ungdomsopr\u00f8ret: We want the world and we want it now<\/em>.<\/p>\n\n\n\n 4.2 Kejsertiden: Det gjaldt om at se gammel ud<\/p>\n\n\n\n Men denne dyrkelse af ungdommen er noget nyt. F\u00f8r \u00e5r 1900 \u00f8nskede den borgerlige ungdom at se gammel ud<\/strong>. Ungdom var et karrierehandicap. Aviserne reklamerede med midler til at fremskynde sk\u00e6gv\u00e6ksten, og briller blev regnet for et statussymbol. Man efterlignede f\u00e6drene og gik med stiv fadermorder, pubertetspigerne kl\u00e6de man i spadseredragter og l\u00e6rte dem p\u00e5 denne m\u00e5de at g\u00e5 ordenligt. Tidigere blev \u2019livet\u2019 regnet for noget, der gjorde \u00e9n n\u00f8gtern, ungdommen skulle l\u00f8be hornene af sig i livet.<\/p>\n\n\n\n 5 Ikke mindst en krise for det maskuline jeg<\/p>\n\n\n\n Derfor er mellemkrigstiden ogs\u00e5 en krise for det maskuline jeg \u2013 som hidtil havde haft patriarkens rolle at udfylde.<\/p>\n\n\n\n Men nu var manden ikke l\u00e6ngere herre i eget hus, ikke l\u00e6ngere patriark, men blot en anonym deltager i et stort spil.<\/p>\n\n\n\n 5.1 F\u00f8rste Verdenskrig er den \u2019st\u00f8rste seksualkatastrofe i den civiliserede menneskeheds historie\u2019<\/p>\n\n\n\n I en bog med den s\u00e6regne titel \u2019Sittengeschichte des Weltkrieges\u2019 fra 1930 skriver den ber\u00f8mte berlinske sexolog Magnus Hirschfeld<\/em>, at F\u00f8rste Verdenskrig var den st\u00f8rst seksualkatastrofe, der havde ramt den civiliserede menneskehed.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Kvinderne havde indtaget m\u00e6ndenes plads i fabrikker, kontorer o.s.v. og m\u00e6ndene var kommet traumatiseret hjem fra krigen<\/strong>. Det er kommet bag p\u00e5 mig, at antallet af kvinder, der er p\u00e5 arbejdsmarkedet ikke stiger voldsomt fra f\u00f8r og efter krigen. Det, der betyder noget, er dels en forskydning indenfor gruppen af erhvervsaktive kvinder s\u00e5ledes, at kvinderne nu indtager de mere moderne dele af erhvervslivet \u2013 der er f\u00e6rre tjenestepiger og flere kontordamer og kvindelige embedsm\u00e6nd7<\/sup><\/a><\/sup> \u2013 dels, at det bliver socialt acceptabelt for kvinder at v\u00e6re selverhvervende i \u00e5rene mellem barndom og \u00e6gteskab \u2013 og det skaber nogle nye erfaringer for kvinderne. Men i den aldersgruppe er der til geng\u00e6ld en ret stor stigning i antallet af kvinder p\u00e5 arbejdsmarkedet. Over for 20,5 millioner erhvervsaktive m\u00e6nd stod der s\u00e5ledes i 1925 11,5 millioner erhvervsaktive kvinder \u2013 mange af dem som medhj\u00e6lpende hustruer. Kvinder tjente mindre, og en interessant f\u00f8lge af dette var, at de ikke havde n\u00e6r den sammen arbejdsl\u00f8shedsprocent<\/strong>8<\/sup><\/a><\/sup>. Dette f\u00f8rer nogle gange til vrede mod kvinderne, og til krav om, at kvinder fyres f\u00f8rst ved indskr\u00e6nkninger og fyringsrunder, man vendte sig f\u00f8rst og fremmest mod gifte, erhvervsaktive kvinder, der blev betegnet som \u2019Dobbeltverdiener<\/strong>\u20199<\/sup><\/a><\/sup>. Man skal huske p\u00e5, at der i de erhvervsaktive \u00e5rgange er et stort kvindeoverskud, da en del m\u00e6nd er d\u00f8de under krigen<\/strong>. Der er alts\u00e5 en stor andel kvinder, der n\u00f8dvendigvis m\u00e5 v\u00e6re selvfors\u00f8rgende, da de af statistiske \u00e5rsager m\u00e5 forblive ugifte<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Bl.a. af denne grund udsteder man i 1932 en ny lov, der skal forbyde gifte kvinder at v\u00e6re tjenestem\u00e6nd10<\/sup><\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n