{"id":12,"date":"2007-12-25T16:37:48","date_gmt":"2007-12-25T15:37:48","guid":{"rendered":"http:\/\/clauschristoffersen.dk\/?page_id=12"},"modified":"2007-12-25T22:20:59","modified_gmt":"2007-12-25T21:20:59","slug":"paria-og-pluralisme-hannah-arendts-politiske-t%c3%a6nkning","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/clauschristoffersen.dk\/?page_id=12","title":{"rendered":"Paria og pluralisme: Hannah Arendts politiske t\u00e6nkning"},"content":{"rendered":"

Artikel i tidsskriftet Udsyn<\/a>, marts 2007<\/p>\n

Af: Claus Christoffersen<\/p>\n

\u201dDet, jeg s\u00e6tter pris p\u00e5 ved mit amerikanske statsborgerskab er friheden til at blive borger uden at betale med assimilationens pris\u201d. Omtrent s\u00e5dan l\u00f8d Hannah Arendts ord. Stedet var K\u00f8benhavns Universitets Festsal, <\/span>og <\/span>anledningen var uddelingen af Sonningprisen til den tysk-j\u00f8disk-amerikanske filosof Hannah Arendt i 1975.<\/span>\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

<\/span><\/span><\/span>Ordene d\u00e6kker hoved\u00e6rindet i Hannah Arendts politiske t\u00e6nkning: Hendes forst\u00e5else af mennesket som et politisk v\u00e6sen, samtidig med at hvert menneske t\u00e6nkes som en unik og s\u00e6regen personlighed.\u00a0 <\/span>Med andre ord, bygger Arendts politiske t\u00e6nkning p\u00e5<\/span> den politiske pluralisme som alternativ til s\u00e5vel den konforme kollektivisme som den atomare individualisme. Det er denne understregning af den politiske pluralismes vigtighed, der har gjort Arendt politisk aktuel de senere \u00e5r \u2013 \u00e5rene efter murens fald og \u201dde politiske ideologiers d\u00f8d\u201d. <\/span><\/p>\n

<\/span>N\u00e5r Arendt har v\u00e6ret i stand til at formulere en politisk t\u00e6nkning, der kommer med relevante svar i tiden efter \u201dideologiernes d\u00f8d\u201d skyldes det, at Arendts politiske filosofi ikke er formuleret ud fra et liberalt eller socialistisk synspunkt, men derimod er skabt ud fra hendes erfaringer som j\u00f8de i en ikke-j\u00f8disk majoritetskultur.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Man m\u00e5 forsvare sig!<\/span><\/strong><\/p>\n

<\/span><\/strong><\/span><\/u>Hannah Arendt er f\u00f8dt i 1906 og voksede op i K\u00f6nigberg i det dav\u00e6rende \u00d8stpreussen. Hendes for\u00e6ldre var mere eller mindre sekulariserede j\u00f8der, og der blev i hjemmet ikke lagt megen v\u00e6gt p\u00e5 det j\u00f8diske. Samtidig var det dog h\u00e6vet over enhver tvivl, at det var\u00a0 <\/span>udelukket at forn\u00e6gte sin j\u00f8diskhed. Hannah Arendt har senere fortalt, at hendes mor ville have givet hende lussinger fra h\u00f8jre og venstre og tilbage igen, hvis hun havde gjort noget s\u00e5dant. Hun <\/span>havde st\u00e5ende ordre p\u00e5 at forsvare sig, hvis hun blev drillet af sine kammerater. Hvis hun blev udsat for antisemitiske bem\u00e6rkninger fra sine l\u00e6rere, havde hun derimod ret til at g\u00e5 hjem fra skole, hvilket af og til bekom hende ganske vel.<\/span><\/p>\n

<\/span>Det afg\u00f8rende er imidlertid, at Arendt l\u00e6rte, at man m\u00e5 forsvare sig. Og vel og m\u00e6rke forsvare sig som det, man bliver angrebet som. Det var Arendt magtp\u00e5liggende, at hvis man bliver angrebet som j\u00f8de, m\u00e5 man forsvare sig som j\u00f8de. Ikke som tysker eller som menneske, men som j\u00f8de. Hvis man ikke g\u00f8r det, mister man if\u00f8lge Arendt sin plads i verden \u2013 fordi man forn\u00e6gter denne specielle plads i verden, som man indtager som den s\u00e6regne person, man netop er.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Paria og parvenu<\/span><\/strong><\/p>\n

<\/span><\/strong><\/span>De f\u00f8rste 20 \u00e5r af Arendts liv spillede det j\u00f8diske sp\u00f8rgsm\u00e5l dog ikke nogen s\u00e6rlig central rolle. Men med krakket i 1929 begyndte<\/span> Weimarrepublikkens svanesang samtidig med, at nazisterne blev mere og mere magtfulde, og denne udvikling medf\u00f8rte, at Arendt blev sig mere og mere bevidst som j\u00f8de. Denne bevidstg\u00f8relsesproces finder bl.a. sted ved, at <\/span>Arendt skriver en <\/span>biografi om Rahel Varnhagen – en biografi der da ogs\u00e5 med god grund er blevet kaldt meget selvbiografisk.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Rahel Varnhagen var en tysk j\u00f8de, der i perioden mellem oplysningstid og romantik, var v\u00e6rtinde for en af de f\u00f8rende berlinske saloner, der blev ops\u00f8gt af tidens st\u00f8rste ber\u00f8mtheder og kulturpersonligheder \u2013 heriblandt Goethe og br\u00f8drene Humboldt. At en j\u00f8de kunne st\u00e5 i spidsen for en s\u00e5dan salon, viste en begyndende frig\u00f8relse omkring oplysningstiden. Men denne frig\u00f8relse var desv\u00e6rre ogs\u00e5 midlertidig, og med napoleonskrigen og romantikken forsvinder<\/span> den delvist igen. Igennem sin beskrivelse af Rahel Varnhagens refleksioner over disse forandringer fremlagde Arendt flere<\/span> forskellige strategier for tilv\u00e6relsen som j\u00f8de i en majoritetskultur.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Parvenuen<\/span><\/strong><\/p>\n

<\/span><\/strong><\/span>Den f\u00f8rste strategi er den, som Rahel Varnhagen fors\u00f8ger sig p\u00e5 i den f\u00f8rste del af hendes liv. Det er den strategi,<\/span> som Arendt kalder \u201dundtagelsesj\u00f8den\u201d eller \u201dparvenuen\u201d, og som Arendt opfatter som en \u00e6rel\u00f8s assimilation. Parvenuen overtager helt og aldeles den dominerende kulturs normer og opfattelser og forn\u00e6gter sit egentlige ophav: Man bliver accepteret af den dominerende kultur, fordi \u201dman ikke er ligesom de andre j\u00f8der\u201d. <\/span><\/p>\n

<\/span>Arendt har ingen respekt for denne strategi, og p\u00e5peger sk\u00e5nselsl\u00f8st, at hvis man vil assimileres fuldkomment i den dominerende kultur, m\u00e5 man ogs\u00e5 tage j\u00f8dehadet til sig, da dette er en integreret del af kulturen p\u00e5 det tidspunkt. <\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Det universelle menneske<\/span><\/strong><\/p>\n

<\/span><\/strong><\/span>Den anden strategi er oplysningstidens strategi: Den g\u00e5r ud p\u00e5 at l\u00e6ne sig op af oplysningstidens forestilling om det universelle menneske. I denne forestilling er alle mennesker \u201dinderst inde\u201d ens, fordi alle er udtryk for samme universelle fornuft og samme universelle menneskelighed. Problemet ved denne tanke er, at i den bliver den kulturelle s\u00e6regenhed en \u201dfejl\u201d, der skal fjernes. Som Arendt skriver i Varnhagen-bogen: \u201dMan vil ud af j\u00f8den skabe et menneske: Slemt nok, at der er j\u00f8der til; der er ikke andet at g\u00f8re, end at g\u00f8re dem til mennesker \u2013 d.v.s. til oplysningens menneske.\u201d <\/span><\/p>\n

<\/span>Det j\u00f8diske bliver forst\u00e5et som noget fortidigt, irrationelt, og j\u00f8den som v\u00e6rende medlem af en undertrykt, uudannet, tilbagest\u00e5ende folk, som det g\u00e6lder om at bringe ind i den oplyste modernitet og afkl\u00e6de dets kulturelle og religi\u00f8se s\u00e6regenhed. Arendt tilbageviser denne tanke som menneskefjendsk: Mennesket kan ikke reduceres til at v\u00e6re det abstrakte menneske, men er altid ogs\u00e5 et bestemt menneske, med bestemte kulturelle og religi\u00f8se r\u00f8dder.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Back to the ghetto eller bevidst paria<\/span><\/strong><\/p>\n

<\/span><\/strong><\/span>Den tredie strategi tager i og for sig dette alvorligt. Denne strategi g\u00e5r ud p\u00e5 den bevidste tilbagevenden til Ghettoen: Man isolerer sig i sin religi\u00f8se, etniske eller kulturelle subkultur og vender den dominerende kultur ryggen. Dette er for Arendt at se en opgivelse af den politiske ligeberettigelse, som er den eneste, der kan sikre det enkelte menneskes ret til at eksistere i sin s\u00e6regenhed, og derfor m\u00e5 Arendt ogs\u00e5 vende denne strategi ryggen.<\/span><\/p>\n

<\/span>P\u00e5 det personlige plan v\u00e6lger Arendt derfor den strategi, hun kalder den bevidste paria. Som Rahel Varnhagen skriver til den samtidige tysk-j\u00f8diske forfatter Heinrich Heine: \u201dKun galejslaver kender og forst\u00e5r hinanden\u201d, og i et brev til vennen Jaspers h\u00e6vder Arendt, at \u201drigtige mennesker er paria\u2019er\u201d. Den bevidste paria er klar over sin anderledeshed i forhold til den dominerende kultur, men h\u00e6vder samtidig sin ret til at v\u00e6re til stede i denne anderledeshed. <\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Politisk pluralisme som l\u00f8sning.<\/span><\/strong><\/p>\n

<\/span><\/strong><\/span>P\u00e5 det st\u00f8rre samfundsm\u00e6ssige plan sikres den enkeltes mulighed for at v\u00e6re det, som vedkommende er i sin s\u00e6regenhed, ved eksistensen af det politiske samfund. I sin politiske t\u00e6nkning centrerer Arendt sig ikke om markedet og individet, som de liberale t\u00e6nkere g\u00f8r det, og heller ikke p\u00e5 sociale og \u00f8konomiske forhold, som socialisterne g\u00f8r det, men derimod p\u00e5<\/span> eksistensen af et politisk samfund og et politisk rum, hvor mennesket kan tale og handle sammen, samtidig med at de bevarer deres s\u00e6regenhed og ikke g\u00e5r op i den dominerende konformitet. Det er eksistensen af dette politiske samfund, der bestemmer Arendts politiske t\u00e6nkning, s\u00e5ledes som den kommer til udtryk i hendes store forfatterskab.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>De totalit\u00e6re samfund<\/span><\/strong><\/p>\n

<\/span><\/strong><\/span>I bogen om \u201dDe totalit\u00e6re samfundsystemers oprindelse\u201d fra 1951, beskriver Arendt hvordan de totalit\u00e6re samfund \u2013 nazismens og sovjetkommunismen \u2013 netop gennem terror g\u00f8r samfundet s\u00e5 ustabilt og uforudsigeligt, at det bliver umuligt for borgeren at handle som politisk v\u00e6sen. Samtidig \u00f8nsker det totalit\u00e6re samfund at formgive borgeren, s\u00e5ledes at alle borgere bliver eksemplarer af samme \u201dideal-menneske\u201d.\u00a0 <\/span>Arendt skriver direkte i et brev til vennen Jaspers, at det foresv\u00e6ver hende, at det radikalt onde er dette, at mennesket vil formgive sig selv efter en skabelon, og Arendt holder livet igennem fast ved, at menneskene og ikke mennesket beboer jorden.<\/span><\/p>\n

<\/span>I bogen \u201dMenneskets Vilk\u00e5r\u201d fra 1958 beskriver Arendt, hvordan netop livet som borger i et politisk samfund er under nedbrydning i den moderne tid. Denne nedbrydning finder sted, fordi vi i h\u00f8jere og h\u00f8jere grad identificerer os ud fra vores arbejde og forbrug. Det f\u00f8rste, man sp\u00f8rger en fremmed borddame om, er \u201dhvad laver du\u201d \u2013 og den identitet, vi ikke f\u00e5r gennem arbejdet, f\u00e5r vi gennem forbruget. Men arbejde og forbrug er ikke forbundet med mennesket som politisk v\u00e6sen, og det er f\u00f8rst i den politiske eksistens, at vi kan tr\u00e6de frem som individer, der p\u00e5 en gang er forbundet med hinanden og adskiller sig fra hinanden. Arbejde og forbrug er med andre ord ikke forbundet med pluralisme, og Arendt h\u00e6vder, at arbejde og forbrug i virkeligheden konformerer mennesket meget mere end vi er klar over.<\/span><\/p>\n

<\/span><\/span>Det ondes problem og pligten til at t\u00e6nke.<\/span><\/strong><\/p>\n

<\/span><\/strong><\/span>Allermest kendt er Arendt m\u00e5ske for talen om det ondes banalitet. Dette begreb fremkom Arendt med i forbindelse med den retssag, der blev f\u00f8rt mod Adolf Eichmann \u2013 en af hovedm\u00e6ndene bag Endl\u00f6sung. Arendt fulgte sagen som avisreporter, og skrev i sine artikler, at man ikke forstod f\u00e6nomenet Eichmann rigtigt ved at d\u00e6monisere ham. Eichmann var ikke specielt d\u00e6monisk. Det, der kendetegnede Eichmann, var et frav\u00e6r af t\u00e6nkning, og det er dette, der ligger bag ved begrebet om ondskabens banalitet: Eichmann var ude af stand til at t\u00e6nke \u2013 han var ikke n\u00f8dvendigvis dum, men tankel\u00f8s.<\/span><\/p>\n

Arendts forst\u00e5else af det ondes banalitet er i sidste ende ogs\u00e5 en politisk forst\u00e5else af det onde. For Arendt vil ikke v\u00e6re med til at udn\u00e6vne bestemte mennesker eller bestemte kulturer til at v\u00e6re onde. Det er for Arendt at se i sidste ende at g\u00e5 den nazistiske racet\u00e6nknings \u00e6rinde. Nej, f\u00f8rst n\u00e5r det onde forklares ud fra frav\u00e6ret af t\u00e6nkning, bliver det onde et politisk problem. For s\u00e5 g\u00e6lder det om at etablere politiske forhold, der g\u00f8r det muligt for mennesket at t\u00e6nke \u2013 og som op\u00f8ver mennesket til t\u00e6nkning. Da t\u00e6nkning med Platons ord er sj\u00e6lens indre dialog med sig selv \u2013 og dette er en opfattelse Arendt citerer og tilslutter sig \u2013 s\u00e5 er t\u00e6nkningen afh\u00e6ngig af dialogen. Og dermed af pluralismen. Og s\u00e5 er vi tilbage ved begyndelsen: Et samfund bliver f\u00f8rst et politisk samfund, n\u00e5r det tillader mennesker at v\u00e6re forskellige, samtidig med at de anerkendes som borgere. Som Aristoteles udtrykker det: Et samfund best\u00e5r ikke af s\u00e5 og s\u00e5 mange mennesker, men af s\u00e5 og s\u00e5 mange forskellige mennesker. Arendt var i sin t\u00e6nkning meget inspireret af Aristoteles, men det er hendes personlige erfaringer som j\u00f8de i en majoritetskultur, der etablerer den personlige tyngde bag hendes t\u00e6nkning over pluralitets n\u00f8dvendighed. Og det er d\u00e9n, der g\u00f8r hende aktuel i det nye \u00e5rtusinde.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artikel i tidsskriftet Udsyn, marts 2007 Af: Claus Christoffersen \u201dDet, jeg s\u00e6tter pris p\u00e5 ved mit amerikanske statsborgerskab er friheden til at blive borger uden at betale med assimilationens pris\u201d. Omtrent s\u00e5dan l\u00f8d Hannah Arendts ord. Stedet var K\u00f8benhavns Universitets Festsal, og anledningen var uddelingen af Sonningprisen til den tysk-j\u00f8disk-amerikanske filosof Hannah Arendt i 1975.\u00a0 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/clauschristoffersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12"}],"collection":[{"href":"http:\/\/clauschristoffersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/clauschristoffersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/clauschristoffersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/clauschristoffersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/clauschristoffersen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/clauschristoffersen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}